“SELVOMSORG” BRONCE SKULPTUR AF: LINE RINGTVED THORDARSON

Så lykkedes det for KUNSTFORUM 6880 at låne en skulptur af den kendte skulptør Line Ringtved Thordarson. En lille dejlig bronzeskulptur ”SELVOMSORG” er nu placeret smukt foran gavlen ved TØMMERGÅRDENS TANDLÆGER.

selvomsorg

Line er Bachelor of Fine Art fra det Islandske Kunstakademi, med speciale i skulptur.

http://linethordarson.dk

Line har siden været langt omkring i verden og har derfor et utal af udstillinger og kunstevents i bagagen.

– og hvorfor så Tarm?

”Simpelt”, lyder det prompte svar fra Line Thordarson. ”Jeg har gennem samarbejde med Jan Olesen, Atelier i Storegade, jo set, hvordan kunsten blomstrer overalt i byen – og det kunne jeg godt se mig selv som værende en del af”.

”Så jo: Derfor!”

”Vi kunstnere vil jo altid gerne være der, hvor kunsten blomstrer”.

Skulpturen vil være en del af bybilledet sommeren over. I Kunstforum 6880 kan vi nu håbe på, at privatpersoner, sammen med virksomheder, vil gøre det muligt for byen at købe værket.

Den smukke skulptur vil godt nok være svær at returnere – er den klare melding fra det ukuelige Kunstforum.