Anne Vilsbøll

 

anne-vilsboellFødt i 1951

Uddannet i Danmark, Frankrig og USA.

Fra begyndelsen af 1980èrne har Anne Vilsbøll sideløbende med studier ved europæiske og asiatiske paiprmøller arbejdet med håndgjort papir, som hun bl.a. bemaler og udformer skulpturelt. Hun har undervist ved inden- og udenlandske kunstskoler og udført flere udsmykningsopgaver.

Anne Vilsbøll lever livet udspændt mellem Danmark, Indien og Sydfrankrig. Hun maler fortrinsvis abstrakte former på sit eget håndgjorte papir, så farverne får et rigt, vibrerende liv. Hun er en af de få kvindelige, danske kunstnere, der i kraft af sin kunst – som hviler lige så meget på hendes skønhedssans som på hendes flid – har evnet at skabe nogle ultimative rammer omkring sit værk og liv.

I dag bor og arbejder hun dels i Sydfrankrig uden for Nice i en gammel vineri, dels i den hvide by Udaipur i Nordindien, og dels i København.

anne-vilsboell-2Anne Vilsbøll har haft mange museumsudstillinger og samarbejder med mange gallerier. Hun har altid ladet sig lede af folk, som hun mente var sympatiske på det menneskelige plan. Kursen på hendes kunst ændrer sig og forskyder sig hele tiden undervejs i arbejdsprocesserne: ”Jeg vil ikke sættes i bås” – det skal være interessant og spændende at arbejde – ”Det er jo hele mit liv”.

”Jeg har en kolossal frihed til at vælge, og jeg er altid i gang med at undersøge verden og dens mangfoldighed. Det vil jeg fortsætte med, så længe jeg kan”.

Se mere på www.annevilsboll.com

Malerierne er udlån af galleri NB, Viborg. Interesserede kan henvende sig på Mobil 40508784.

Skriv et svar