Kaj Husum er født i 1931 i Brande, men har tilbragt største delen af sit liv ved Ringkøbing Fjord nærmere bestemt i Skaven området. Han begyndte meget tidligt med at male landskaber fra Skjern Å, gadebilleder med mennesker og senere landskaber fra Vestjylland.
Vejret og årstiderne et det elementære i Kai Husums produktion. Karakteristisk for ham er, at han altid maler det miljø, han befinder sig i, uden at låse sig fast i et bestemt motivkreds. Fugle og dyr under Vestjyllands Himmel har altid tiltrukket ham meget.
Kai Husum har fra en mørk kolorit udviklet sig til en mere farverig ekspressionistisk naturskildre.
Kai Husum var modstander af Statens Kunstfond og af statsanerkendte udstillinger. Han sagde: ”En maler må skabe sig selv”. Jeg skal ikke have statens blå stempel ligesom nogen EF-gris. Jeg er den frie kunstner, som ikke ønskede socialhjælp fra Statens Kunstfond.
Af større arbejder kan nævnes: Gavlmaleri – Højmark Brande. Aulaen på Dalgasskolen, Jyllands Kreditforenings lokaler i Haderslev, Aulaen på Brande Råhus med mange flere.
De gamle fiskehytter ved Skaven Strand står som et kært minde om Kai Husum. De er en del af Skavens særkende idet Kai Husum altid malede motiver fra det vindomsuste område.
Udstillingen er i privat eje.